Floorball
under
Parasport Danmark
   

Vallensbæk Åben 2003

Tætte 4mands-floorball kampe og hyggekampe under Vallensbæk Åben

Igen i år var Floorball blandt de udbudte idrætsgrene ved stævnet Vallensbæk Åben. Desværre havde kun 2 klubber meldt hold til og der ud over havde kun en enkelt spiller benyttet sig af muligheden for at melde sig til uden at være et helt hold. Men på trods af de få tilmeldt fik man en god turnering og en hyggelig weekend ud af det. VI-KA Thisted stillede med 1 A hold og 2 C hold og Ranum stillede med at A hold.

Indkvarteringen skete fredag aften og lørdag formiddag efter den offielle åbning af stævnet, startede man kampene. Man spillede 4 mandsfloorball, hvilket vil sige at hvert hold har en målmand og tre markspillere på banen af gangen, imod normalt 5 markspillere, banen var som følge heraf også mindre end normal. Første kamp var mellem de to C-Hold fra Thisted og den endte 7-4. Herefter stod mødtes de to A hold, her vandt Thisted 6-4 over Ranum, dette var en meget tæt kampe hvor holdene fulgtes god af det meste af tiden. Både før, imellem og efter kampene hyggede spillerne sig med at smugtræne på banen, og selv om der blev kæmpe på livet løs under kampene, kunne spillere og trænere fint hygge sig sammen bagefter.

Over middag gik man så i gang med anden runde. Igen stod C holdene først overfor hinanden, og igen vandt Thisted 1, denne gang med 10-3 (4-0, 3-0, 3-3). Derefter var det tid til endnu en gyser i A rækker mellem Thisted og Ranum, den endte 4-4 (0-0, 1-1, 3-3) og kampene bølge hele tiden med kun et målforskel. Herefter brugte man den resterende til et par testkampe for sjovt, hvor A og C holdene spillede imod hinanden og for at udjævne forskellene på holdene stillede A-holdene med lidt "alternative" opstillinger. Så selv om resultaterne ikke blev så tætte, havde begge hold det skægt under disse kampe.

Lørdag aften stod den så på Festmiddag sammen med de øvrige stævne deltagere og efter spisningen spillede Back To Back op. Traditionen tro blev der også delt en del pokaler ud om aftenen, og som følge af gode og hyggelig stemning der havde været i hallen hos floorball spillerne, gik pokalen for den deltager det havde haft mest positiv virkning på de øvrige deltagere, da også til en floorball spiller. De fleste spillede var dog så trætte at de forholdsvis tidligt gik til ro for at lade op til de næste dags kampe. For Søndag gik det løs igen, og denne gang efter de "rigtige" floorball regler. man satte et A og C hold sammen og spille mod de andre på storbane. Det blev en rigtig tæt kamp, men til trods her af kom alle spillere i aktion. Kampen endte 6-6

Som afslutning på floorball delen, havde man udfordret de så kaldte "kyllinger" det vil sige de hjælpere, der var med at får stævnet til at fungere. Da de ikke kunne stille med spillere nok, lånte de dog et par spillere. Som de flest af kampene ved stævnet blev dette også en rigtig gyser, som kyllingerne vandt 5-4 (0-2, 2-2, 3-0). Herefter var der præmie overrækkelse til holdene i 4 mands turneringen, og til topscoren i begge rækker, inden man spiste middagsmad og kørte hjem til Jylland.

Alt i alt må man sige at Stævnet Vallensbæk åben var en stor succes, og sikkert er det da også at floorball er på programmet i den til næste år, den første weekend i oktober. Stævnet i sig selv virker godt, med overnatning på skolen der ligger nabo til idrætsanlægget, hvor der serveres rigtig god mad. Hjælperne (Kyllingerne) er der rigtig mange af, som sørger for at forløber som det skal. Samtidig lovede borgmesteren i sin åbningstale at der til næste år ville blive lavet mange forbedringer til idrætscenteret, så det vil blive endnu bedre. Desværre var Boccia spillerne ikke med i år, men der er under alle omstændigheder mulighed for at klubben fint kan have deltagere med til flere idrætsgrene og dermed har de et rigtigt godt weekend tilbud til deres medlemmer. Så for kan man kun anbefale klubberne at melde sig til næste år ikke bare til floorball'en men i det hele taget.

Se billeder

Kamp data fra 4 mandsturnering

A-Rækken

 1. Runde Thisted - Ranum 6-4

2. Runde Thisted - Ranum 4-4
(0-0, 1-1, 3-3)

Topscore Liste (uden assists)

Jacob (Thisted) 4 mål
Jimmy (Thisted) 4 mål
Patrick (Ranum) 2 mål
Terkel (Thisted) 2 Mål
Jens (Ranum) 2 mål
Henrik (Ranum) 2 mål
Kim (Ranum 2 mål

C-Rækken

1. Runde Thisted 1 - Thisted 2 7-4

2. Runde Thisted 1 - Thisted 2 10-3
(4-0, 3-0, 3-3)

Topscore Liste (uden assists)

Frank (Thisted) 10 mål
David (Thisted) 7 mål
Kasper (Thisted) 7 mål